WeBible

1 - Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

2 - Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

3 - Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

4 - De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

5 - Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

6 - De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

7 - Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

8 - Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

9 - Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

10 - Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

11 - Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

12 - Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

13 - for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

14 - Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

15 - Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

16 - Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

17 - Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

18 - Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

19 - Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

20 - Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

21 - De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

22 - Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

23 - Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.